Anholt Forsamlingshus

Anholt ForsamlingshusAnholt Forsamlingshus ligger midt i Anholt By, overfor Anholt Skole.

Anholt Forsamlingshus har i stueetagen en stor sal (64 m2) og en lille sal (25 m2) med borde og stole til 60 personer samt et køkken med 2 elkomfurer m/ovne, et køleskab på 351 l og et fryseskab på 143 l, industriopvasker, industrikaffemaskine samt service, bestik, koge- og køkkengrej og karklude.

På førstesalen er der indrettet sovesal med 24 køjer. Elopvarmning samt el-vandvarmer. El afregnes efter måler med kr. 2,50/kWh.

Der er adgang til toilet og bad i den offentlige, kommunale toiletbygning under samme tag. Vi gør opmærksom på, at disse faciliteter er tilgængelige for alle øens gæster. Derfor bør man ikke efterlade personlige ejendele på toiletterne eller i badet. Det varme vand i badet fås ved automat til kr.5.

Toiletterne er offentlige og kommunale og som sådan ikke med i lejemålet.

Medbring sovepose + lagen eller sengetøj + linned, viskestykker samt håndklæder.

Kontakt Anholt Forsamlingshus:

Jette Hansen: 8631 9312 / 3029 9312
mail: jette.hansen12@skolekom.dk

Hjemmeside: www.anholtforsamlingshus.dk

Hold dig opdateret om aktiviteter under Anholt Forsamlingshus her

HUSORDEN

Inde

Anholt Forsamlingshus skal efterlades, som det modtages, og det forventes, at huset behandles på bedste måde. Det er et gammelt hus og må gerne behandles med respekt. Skader af enhver art skal anmeldes til Jette Hansen og erstattes. Undgå at klæbe billeder op på væggene. Husk at rydde op og feje inden I forlader huset. Rygning er strengt forbudt på 1. sal. De to tagvinduer mod øst er brandudgange, og må kun benyttes i tilfælde af brand.

Ude

Vis hensyn til omgivelserne, beplantning, naboer m.m. Græsplænen udenfor er udlagt som offentligt grønt område og må således ikke benyttes som fodboldbane, tørreplads, soveplads o. lign. Skolegården med inventar er skolens og ikke til rådighed for forsamlingshusets lejere. Af hensyn til almenvellet gælder følgende for benyttelse af skolens udendørsarealer, at skolens område ikke er tilgængeligt fra k1.18.00 til solopgang.