Anholts natur

Sælerne

Ved Anholt Fyr er der et observationshus, ”Sælspotten”, med en stærk kikkert, så man kan følge sælerne på nært hold. Der er det sted i Danmark, hvor man bedst kan se sæler på egen hånd, hvis man vel at mærke respekterer deres territorium.

Sæl ved sælreservatet på Anholt

Sælreservatet ved Totten

Totten på Anholts østlige spids er sælreservat og helt og holdent forbeholdt de ca. 1400 spættede sæler og ca. 25 gråsæler, som holder til på Anholt.

Sælreservatet er afmærket til lands og til søs. Inden for afmærkningen er der ikke adgang for offentligheden og det er vigtigt at afgrænsningen bliver respekteret.

Grunden til at der i 1990 blev oprettet et reservat for sælerne er, at den spættede sæls unger dier på land de første 3 uger af deres liv. Samtidig med at spættet sæl i juni/juli føder, skifter den pels og så har den behov for at ligge på land for at gnubbe den gamle pels af.

Året rundt har sælerne desuden behov for hvilepladser, hvor de ligger og fordøjer og hviler. Hvis man ser en sælunge ligge alene på stranden skal man lade den ligge, ofte ligger moderen ude i vandet og venter på at man går væk.

Hvis man observerer noget usædvanligt, er man velkommen til at ringe til Naturstyrelsens lokale opsynsmand på 0045 2128 9879.

Plantelivet

Denne vores mest isolerede ø skulle man tro var meget fattig på planter. Det har vist sig at der tværtimod er op mod 500 forskellige slags planter. De flest af arterne lever temmelig skjult og store arealer er dækket af kun få plantearter. Meget af Ørkenen er dækket af græsset sandskæg, revling, hedelyng og visse steder gråris (krybende pil). Et par steder i Ørkenen har grårisene dannet specielle klitformationer. Disse er opstået ved at sandet er føget sammen om grårisene og der derved er dannet en lille høj. Dette fænomen, som ikke kendes andre steder, kaldes fra gammel tid ”palmer”.

På øens lave og fugtige steder vokser der flere slags gøgeurter (orkidéer) og arter fra vintergrønfamilien. I Ørkenens fugtige områder kan man finde pors og klokkelyng ved siden af birk og bævreasp. I klitterne vokser overalt hjelme samt enkelte steder mandstro.

På Sønderbjerg og Nordbjerg er der fundet tre sjældne bregner: månerude, kongebregne og slangetunge. Også ulvefodsarterne er rigt repræsenteret på Anholt, således er alle danske arter fundet på øen.

Blandt træer og buske vokser enebær overalt på øen, fyr og gran er plantet i skovene sammen med birk, eg og bævreasp.

Øen er meget regnfattig og vegetationen vokser langsomt. Ødelægges bevoksningen først ved nedtrampning eller bilkørsel kan der gå op til 20 år før sporene er forsvundet. I Ørkenen kan man ofte se eksempler på hjulspor som ikke er visket ud af plantedækket.

Fuglelivet

I forårsmånederne passeres Anholt af tusinder af småfugle på træk og også rovfugle ses i stort antal. Særligt maj måned er god for fugleiagttagelser, og det er også i denne måned de fleste af Anholts ynglende fugle lægger deres æg. Fra maj og de næste tre måneder frem skal vi tage særlige hensyn til fuglene.

De mest truede fuglearter er de som har deres rede på stranden og i Ørkenen, f.eks. ænder, vadefugle, måger og terner. Disse er særligt sårbare fordi de lægger deres æg på jorden.

Se om ynglefugle på strandene her

Taget af Anna Hjorth Helmers

Måger i ørkenen

I Ørkenens østlige ende har de store måger deres reder og kolonier. Sildemågen, som kun yngler få steder i det øvrige Danmark, kommer i april til Anholt efter at have tilbragt vinteren i Mellemafrika. Denne smukke og sjældne fugl giver mere end nogen anden Anholt sit særpræg. Overalt langs kyster og på havet ses den. Sildemågen yngler i tætte kolonier ved foden af Sælhøjene, de grågule sandmiler langt mod øst. Her har den i de stille og øde sandsletter et fristed hvor den trives. Den yngler i et antal på omkring 700 par, langt det største i Danmark.

Sølvmågen (sorte vinger)  og svartbagen (stor med sorte vinger) ses også i Ørkenen med reder og unger, men i langt mindre antal en sildemågen. På mange måder adskiller disse to måger sig fra sildemågen. De trækker ikke mod syd om vinteren, yngler ikke i tætte kolonier og søger ikke føden på havet som sildemågen. Disse vore to største måger er også langt mere almindelige overalt i Danmark.

Fuglekolonier

Fuglekolonier, også mågekolonier, tåler ikke meget forstyrrelse. Rederne ligger tæt og skræmmes de gamle fugle først af rederne kan unger og æg dø af for stærk sol eller regn. Er ungerne så store at de færdes frit kan de ved forstyrrelser skræmmes bort fra rederne og dermed miste forældrenes beskyttelse. Mågerne advarer én i god tid om at man er ved at nærme sig en koloni. De flyver skrigende omkring og kommer man helt hen til æg eller unger, styrtdykker de ned mod ens hovede mens de skriger faretruende. Hunde som går løse i en fuglekoloni kan lave mange ulykker, især på fuglenes unger.

14362508_1759263130988629_7370355633629223781_o

Terner

Langs kysten møder man ofte de små, hurtige, mågelignende fugle, ternerne. På Anholt yngler der tre arter, fjord- hav- og dværgterne. Hav- og fjordternerne ligner hinanden meget. De har begge rødt næb, men fjordternen har en sort spids på næbbet og havternen er lidt mere langhalet. De styrtdykker i vandet efter fisk og er i øvrigt endnu mere aggressive end mågerne hvis man kommer for tæt ind på rederne. Dværgternen er mindre, har gult næb men ligner ellers de to andre terner i flugt og adfærd. Dværgternerne har på Anholt en meget vigtig koloni, den tredjestørste i Danmark.

Ænder og edderfugle

Omkring Anholts kyster findes store mængder ænder. Så mange at man regner det for et af Europas vigtigste andefugleområder. Den mest almindelige er edderfuglen som yngler i Ørkenen. Fra tidligt i maj til midt i juni kan man se ederfuglehunner ligge og trykke på reden. Den er svær at få øje på og bliver ofte liggende på reden selv når man er få meter fra den. Når edderfuglen selv forlader reden plejer den at dække æggene til med de bløde rededun, så krager og andre fugle ikke får øje på æggene. Hvis du kommer til at skræmme en edderfugl af reden bør du dække æggene til med rededunene.

Flakket

Flakket er lukket for offentligheden, men man må godt gå rundt om Flakket langs stranden. Også på sandstranden yngler der fugle, så hvis man ønsker at tage det størst mulige hensyn til disse fugle bør man kun gå helt nede i vandkanten og ikke tage ophold eller gå i vandet. I juni og juli yngler terner og vadefugle langs Flakkets nordkyst. De har i de senere år været ved at forsvinde helt på grund af forstyrrelser. Kommer man for tæt på ternekolonierne vil de gamle fugle flyve skrigende omkring og måske gå til angreb. Vadefuglene vil bortlede opmærksomheden fra reden ved at lade som om de har brækket vingen. Hvis man færdes i områder hvor gamle fugle flyver ængsteligt skrigende omkring, er der stor risiko for at man kommer til at træde på æg eller unger. Disse falder nemlig så godt sammen med sandstranden at de næsten er umulige at få øje på. Tager man ophold i området tør de gamle fugle ikke komme ned på reden med føde til ungerne, som også kan være i fare for at dø af varme, kulde eller fugt.

 

Småfugle

Anholt har også et rigt småfugleliv om sommeren. Tusinder af fugle trækker forbi om foråret, men en del slår sig ned og bliver sommeren over. En af dem er den usædvanlige markpiber. Går man en tur i Ørkenens mest øde og tørre steder kan man møde en lille uanselig fugl, som kun findes få andre steder i Danmark. Markpiberen er lyst gråbrun og bevægter sig som en vipstjert. Den flyver gerne en lille bue mens den synger sin monotone sang. Det er en typisk steppe- og ørkenfugl, som i Danmark har fundet et passende levested på Anholt.

Taget af Anna Hjorth Helmers

Insekterne

Anholts insektfauna, der er relativt velundersøgt, må skønnes at rumme op mod 1/3 af de danske insektarter, hvilket vil sige omkring 6000 arter. Øens insektfauna rummer et stort islæt af varmeelskende tørbundsarter. Mange af disse har på Anholt deres eneste eller væsentligste danske forekomst.

Pas på naturen

Næsten alle insekter er afhængige af planterne. Larverne lever af bladene, de døde plantedele eller i stænglerne mens de fuldt udvoksne insekter ofte suger nektar fra blomsterne. Til næsten alle plantearter er der knyttet en eller flere insektarter, der som regel kun kan leve på den bestemte plante. Derfor vil ødelæggelse af bevoksningen ved indsamling af planter eller nedtrampning kunne true de insekter der lever på planterne. Specielt bør man undlade at indsamle gul evighedsblomst, kattefod, knopurt, mandstro og sankt hansurt.

Sommerfugle

Karakteristiske sommerfugle fra Anholt er blåhale, gulhale, flere arter perlemorssommerfugl, sørgekåbe der alle yngler på øen samt svalehalen, der undertiden ses som tilfældig tilflyver fra Sverige. I Ørkenen kan man især sidst på eftermiddagen iagttage en lille grå-hvid sommerfugl, Ephestia mistralella, flyvende over revling bevoksningerne. Denne art er meget karakteristisk for Ørkenen og har her sin eneste hyppige forekomst i Nordeuropa.

13631574_1214712151894369_1389934235171302135_n