Det lave antal børn i skolen er både en udfordring og en fordel. I dette interview mellem Alf Arén, Kirsten Rasmussen og Sofine Heilskov kan du læse mere om Anholt skole.

AA

Hvad kendetegner Anholt Skole?

KR

Nærvær. Vi er få, og vi kender hinanden hele vejen rundt - også i fritiden. Der er tid til det enkelte barn. Der er ikke nogen børn, der på den måde er usynlige her eller får lov til at gå i et med tapetet.

Børnene får masser af ros, når de kommer over på fastlandet. Både fordi de er dygtige fagligt, men også for deres sociale kompetencer. Jeg tror, det sociale handler meget om, at når vi er så få, som vi er, så bliver vi nødt til at acceptere hinanden på godt og ondt. Jeg bliver også nødt til at acceptere dem, der mener noget andet end mig, fordi ellers har jeg ikke nogen at snakke med.

Jeg forstår ikke, at der ikke er flere, der tiltrækkes af det og vil give deres børn den opvækst. Det er virkelig trygt og godt.

Anholt skole
Anholt skole
Anholt skole

AA

Hvor længe har der været skole på øen?

KR

Det startede med at præsterne skulle undervise børnene, men det var ikke alle præster, der gad. Den første officielle skole åbnede i 1843, men den nuværende skole blev indviet i 1919.

AA

Hvor mange elever er der?

KR

Lige nu er der 12 elever i skolen og tre børn i børnehaven.

AA

Hvor mange lærere er der?

KR

Vi er i alt 10 ansatte inklusiv pedellen og rengøringspersonale. Vi er tre ansat i børnehaven og fem i skolen. Der er to fuldtidslærere, resten er eksperter på nogle områder, som de har timer i.

AA

Hvor mange klasser er der på skolen?

KR

Der er en børnehave, og så går skolen op til 9. klasse.

Anholt skole
Anholt skole
Anholt skole
Anholt skole
Anholt skole
Anholt skole

AA

Hvilke udfordringer har skolen?

KR

Det lave børnetal, helt klart. Når vi er så få, som vi er, så bider det sig selv lidt i halen, fordi så er det også svært at tiltrække flere børn, fordi der ikke er nogen at lege med. Når der mangler børn på de enkelte klassetrin, så kan jeg høre at forældrene tænker: ”Burde vi flytte over, hvor der er nogle flere?”.

I min tid, siden 1984, har der ikke været et så lavt børnetal, som der er nu.

Hvis skolen lukker så dør øen. Der går selvfølgelig nogle år endnu, men jo færre børn, der er, jo større er risikoen for at folk flytter herfra. Børn er det, der skaber liv på øen, og med dem følger forældre, som typisk er yngre end os, der nu er godt op i årene. Og det er det, der skal til. Unge mennesker med energi og idéer og mod på at sætte nogle ting i gang.

AA

Hvordan taler I om det indbyrdes på skolen?

KR

Bestyrelsen har sat ”Prøv en ø” i værk, hvor par kan få stillet en bolig til rådighed for at se, om ø-livet er noget for dem. Vi er også åbne for gæstebørn. Vi har talt meget om, hvorvidt vi kunne være en del af integrationen af flygtninge, men det kunne ikke lade sig gøre ifølge Norddjurs Kommune, fordi børnenes forældre skal møde op på de sprogskoler, der er, og det kan de jo ikke sådan lige her.

Anholt skole
Anholt skole

AA

Kan du huske, hvordan det var at gå på Anholt Skole?

SH

Det var bare sådan det var at gå i skole, fordi jeg kendte jo ikke til andet. Vi var ret mange børn på min alder og mellem 5 og 6 elever i min klasse. Vi var delt op i yngste-, mellemste- og ældste klassetrin med tre årgange i hver, så vi var lidt flere i lokalet. Nu tror jeg, at de er noget færre.

Det var lidt af en babyboom det år jeg blev født så vi havde en go dynamik, men legede også allesammen på tværs af alder.

Jeg husker det som, at der var enormt meget rum til at være forskellige, og vi havde det rigtig fedt med hinanden. Jeg kan egentlig ikke huske noget dårligt. Vi blev virkelig udfordret, fordi man ikke lige kunne gemme sig i et hjørne og ikke sige noget i klassen. Alle skulle deltage og alle blev set. Man kunne mærke, at der blev forventet noget af en, og man fik hjælp til at leve op til de forventninger.

Anholt skole

AA

Hvordan oplevede du at starte på gymnasiet?

SH

Jeg kom på efterskole først, og det var sindsygt hårdt, selvom det var en god overgang. Der var så mange mennesker på min egen alder, og undervisningen var helt anderledes. På en måde var vi også ret ligeglade med undervisningen, fordi der lige pludselig var så mange andre sociale ting, der var mere interessante.

Men det gjorde overgangen til gymnasiet nemmere, selv om jeg kan huske, at jeg havde en fornemmelse af, at lærerne var sådan lidt ligeglade med os på gymnasiet.

Det var ikke et hjem længere. Sådan havde jeg haft det før, at skolen også var et hjem på en anden måde, men da jeg så kom på gymnasiet, følte jeg mig mere som en brik i et puslespil.

Anholt skole
Anholt skole
Anholt skole

AA

Kunne du forestille dig, at dine børn gik på Anholt skole?

SH

Ja det kunne jeg godt, lige nu lyder det som om, at der er lidt få børn, men det kunne jeg godt. Men så skulle jeg også bo herovre. Det tror jeg bare ikke, jeg vil, fordi jeg ikke kan se mig selv som praktiserende læge herovre.

Men jeg vil virkelig gerne have, at mine børn får den samme oplevelse som mig. At voksne også forholder sig til en som barn og har forventninger til hvem, man er. Den ligegyldighed man kan have over for folk i et miljø, hvor man ikke kender de mennesker, der er omkring en, eksisterer bare ikke på Anholt.

For mere information kan du besøge Anholt Skole.

Fortælling

Kirsten Rasmussen & Sofine Heilskov

Foto

Alf Arén, Ekstra

Udvilking

Tobias Gerhardson, Ekstra

Tekst

Ekstra