Som 92 årig, valgte skulptøren Elise Heide-Jørgensen at flytte til Anholt. En ø som hun har haft en lang relation til. I dette interview mellem Alf Arén og Elise kan du læse mere om hendes liv på Anholt.

AA

Hvem er du, og hvad er din relation til Anholt?

EHJ

Jeg hedder Elise Heide-Jørgensen, og jeg kom til Anholt første gang i 1953 sammen med min søster Ingeborg. Vi var studerende på hver sit område. Hun læste jura og jeg skulle ind på Kunstakademiet.

Den gang boede vi hos Ane i det røde hus oppe i byen. Vi sejlede direkte hertil fra Kvæsthusbroen med Vera, vi havde soveposer med og kunne ligge på dækket.

Det var en smuk sommernat og omtrent ved solopgang, kom vi frem. Vi havde cykler med og cyklede Gennem Landet og fandt Anes hus. Ane var stået op og havde morgente klar til os. Jeg husker, at jeg var meget forbavset over at hun allerede var oppe, men hun havde været oppe for at sende gæster afsted med færgen.

Grunden til at vi kom til Anholt dengang, var fordi vi skulle se alle Danmarks øer, men da vi kom til Anholt kom vi ikke længere.

Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen

AA

Hvad var det der gjorde Anholt speciel?

EHJ

Øen har en fredsommelig beliggenhed og er utrolig smukt. Folk er meget venlige.

AA

Blev I ved med at komme til øen?

EHJ

Året efter kom vi sammen igen, og så kom jeg et par år alene og lå i telt på den grund vi havde udset os, som vi købte i 1955.

Det var næsten helt til grin fordi vi havde kun råd til en halv tønde land, og det viste sig at grunden blev så smal at vi ikke kun bygge på den. Så vi måtte spare sammen og købe en halv tønde land mere af Von der Maase.

Han morede sig selfølgelig meget over det hele. Det var først i 1957, vi byggede Mandstro.

Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen
"Det var næsten helt til grin fordi vi havde kun råd til en halv tønde land, og det viste sig at grunden blev så smal, at vi ikke kunne bygge på den."

Elise Heide-Jørgensen

Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen

AA

Hvorfor har du valgt at flytte til Anholt?

EHJ

Min mand døde, og efter at jeg havde boet ca. 3 år i vores gamle hus følte jeg, at det var for stort, og at jeg ville flytte.

Jeg havde altid haft lyst til at bo på Anholt, og da jeg havde mulighed for at få et hus med atelier så kunne jeg mærke, at det var det, jeg skulle. Det var en vigtig ting for mig.

AA

Hvad laver du på Anholt?

EHJ

Jeg synes her er bedst om vinteren. Sådan en pragtfuld sommer som nu, da er atelieret næsten ikke til at være i. Så lige for tiden hugger jeg i granit. Ellers bruger jeg min tid på at skulptere i atelieret.

Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen

AA

Hvornår startede din kunstneriske karriere?

EHJ

Jeg var først akademielev på Charlottenborg hos professor Frank Utzon. Der gik jeg et par år, før jeg begyndte at udstille. Jeg havde meget glæde af det.

AA

Føler du, at Anholt påvirker din kunstneriske proces?

EHJ

Det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Det er dejligt selv at kunne bestemme over sin tid og ikke have huslige forpligtelser overfor andre.

AA

Hvad er dit forhold til dine skulpturer?

EHJ

Det er ambivalent. Noget bliver kasseret, og andet ser jeg måske efter et år eller to og tænker, det var egentlig meget godt.

AA

Føler du dig nogensinde ensom på øen?

EHJ

Nej, jeg har jo mit eget fremragende selskab, så det kan aldrig gå helt galt.

Elise Heide-Jørgensen
Elise Heide-Jørgensen

AA

Hvis du skulle vise et fremmed menneske et sted på Anholt, hvor skulle det så være?

EHJ

Det ved jeg ikke. Anholt By er meget charmerende med alle de snirklede genveje, men Ørkenen er nok det mest særprægede. Naturen herovre er virkelig fantastisk, men også meget sårbar.