Adresse: Gennem Landet 88, 8592 Anholt
Telefon:
+45 86 31 92 54
Email:
algotfrahavet@gmail.com
Hjemmeside:
algotfrahavet.dk/
Algot fra Havet
Ægte fiskermiljø på Anholt havn
På Danmarks smukkeste ø Anholt, ligger spisestedet Algot fra havet og Ishuset Anholt. Med hyggelige terrasser og en placering helt ud til kajkanten, og med den herligste udsigt udover havnen, finder I her en atmosfære og et miljø, der er helt unikt.
Rammerne omkring Algot fra havets aktiviteter afspejler et ægte fiskermiljø på den gamle havn, med Anholts gamle molefyr solidt placeret på grunden som et naturligt omdrejningspunkt. Hos Algot fra havet er der hyggeligt at være, og det hele emmer af god tid, ro og hygge.
VI ÅBNER 8. MAJ 2020
Åbningstider Algot fra havet:
8. maj – 21. juni
kl. 17.00-21.00
22. juni – 9. august
kl. 11.00 – 04.00 (køkken kl. 12.00 – 22.00)
10. august – 29. august
kl. 17.00 – 21.00
Bordreservation på tlf. 8631 9254
Fælles for hele vores koncept er,at det drives på udvalgt kvalitet, stor lyst og ikke mindst ærlighed.
Hos Algot fra havet mødes du af et stort smil og en følelse af at være meget velkommen. Hjertelig velkommen hos Anja & Klaus hos Algot på Anholt Havn.
Familierestaurant
Her serverer vi både kvalitetsbevidste hovedretter samt spændende lette retter til voksne og børn, gode vine, 12 forskellige slags fadøl, safter og sodavand. På plænen foran restauranten kan du frit benytte petanque-banerne. Her afholdes blandt andet de årlige Anholt mesterskaber. Om aftenen et hyggeligt tilholdssted, hvor guitaren gerne kommer frem til aftenhygge, omkring det gamle molefyr i skæret fra faklerne.
Den store terrasse mellem restauranten og Ishuset Anholt er placeret i læ for vinden og med udsigt direkte til vandet, bådene, livet på havnen. Her varetager vi også større selskaber som blandt andet, runde fødselsdage, børnefødselsdage, bryllupsgæster, politiske sommerfester, tyrolerfest og diverse lokale firmaarrangementer.
Algots Ølbar
Vi har op til 12 forskellige slags spændende håndbrygget øl på hanerne fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Dagens øl på hanerne ses på tavlen i ølbaren, og rummer alt hvad en øl-nyders hjerte kan begære! I ugerne 27 – 30 har vi levende musik for voksne.
Algot´s musik-program 2020
Se alle Algot fra havets musik-events under aktivitetskalenderen
Læs merePuk og Hermann går i land på Anholt hos Algot
Se her billeder fra optagelserne til Puk og Hermann går i land på Anholt som blev sendt i eftersommeren 2014 på DR TV. Optagelserne stod på i flere dage og endte i øsende regnvejr hos Algot.
Åbningstider Ishuset Anholt & Anholt Gourmet Hotdog
8. maj – 21. juni kl. 12.00-17.00
22. juni – 9. august kl. 11.00 – 22.00
Algot restaurant, Øl-bar og ishus tager imod alle betalingskort samt Mobilepay.