Adresse: Sønderstrandvej, Anholt

Sønderstrand og Pakhusbugten

Forenden af Sønderstrandvej finder man Sønderstrand og Sønderbjerg. Stranden er fin og her er små, hyggelige klitter.
Sønderbjerg er med sine 48 meter det højeste punkt på øen. Anstrengelserne op ad det stejle “bjerg” er det hele værd. Udsigten fra toppen over Ørkenen og udover havet er fantastisk.
Pakhusbugten er dyb, og indtil Anholt fik sin havn, lagde skibene til her. Går man langs kysten kommer man efter et godt stykke tid forbi de store sandmiler, som er nogle tyndt bevoksede, omkring 20 meter høje vandreklitter.